Natten til lørdag den 9. maj blev en 73 cm høj granitløve stjålet fra Koralbanke 15. Der har sikkert været mere end en gerningsmand, da løven vejer ca 125 kg!
Spor på fliserne peger på at tyvene har brugt en sækkevogn til at transportere løven væk fra gerningsstedet.
Flere beboere har, i ugen op til tyveriet, observeret en “mistænkelig” sort Peugeot 309, af ældre årgang, kører rundt i kvarteret, men om den har forbindelsen til tyveriet vides ikke.
Tyveriet er naturligvis anmeldt til politiet, så har du oplysninger om hvor løven kan være, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114 .
Du kan også ringe direkte til ejeren, Ole Vernersen, på 23341334 – han vil nemlig gerne have løven tilbage på den plads, hvor den har stået i 15 år.